Viden om hvordan man sætter sig gode mål er essentielt i vores verden, både i organisationer og på individplan. “Hvis du ikke ved hvor du skal hen, er det lige meget hvilken vej du går”. Og de fleste føler nok intuitivt, at det ikke er helt ligegyldigt hvilken vej vi går?

Der er stor forskel på at sætte gode mål – og derefter at måle på, om man når dem. Jeg synes altid man som organisation, afdeling, og individ regelmæssigt bør overveje, hvilke mål man har. Om man så ønsker at følge dem op med målstyring kan være en smagssag – det man måler på, får man, og hvis man følger op med dårlig målstyring, kan det være bedre at lade være. Men at sætte målet bør man altid bruge tid på.

Jeg er certificeret i at udarbejde balanced scorecards, som er en metode til at omsætte virksomheders overordnede strategier og mål til operationel handling i hverdagen, gennem et hierarki af mål og tilhørende indsatser. En vigtig del af dette er både at formulere mål, der understøtter strategien, men også at finde ud af, hvordan man konkret vil måle på det efterfølgende. Samt hvilke initiativer, der skal sættes i gang, for at nå tættere på målet.

Min erfaring er, at det at arbejde med mål sætter nogle gode tanker i gang hos de involverede, og hjælper dem til at styre i hverdagen – også selv om man ender med en simpel struktur til opfølgning. “Less is more” gælder i hvert fald ved målstyring, især hvis man vil bruge målstyring til at motivere til store forandringer. Bemærk også, at der er stor forskel på ledelsesrapportering og “temperatur-mål” (tjek af at “patientens temperatur” holder sig omkring de 37 grader), som man bruger i den daglige styring af driften – og så de få udvalgte “vildt vigtige mål”, der skal drive forretningen mod en væsentlig forandring.